Det sker / Østerby Bageri

Østerby Bageri

Støtteforeningen Østerby Bageri Museum blev både overrasket og meget glade, da vi fik meddelesen fra Realdania/Underværker
torsdag den 17 marts 2016 over at vi var blevet udvalgt til at få støtte til lige netop vores projekt. Der var 21 der fik støtte, ud af 87 som havde søgt.

Støtteforeningens projekt er at bevare dette gamle bageri fra 1912 med historie helt tilbage til 1859. Bageriet lukkede i 1975.
 
Ovnene i bageriet er fra 1912 og de ildfaste sten er fra Den Kongelige porcenlænsfabrik. Disse ovne findes ikke i ret mange bagerier idag ( hvis de overhovedet findes) - bagerier i dag har stikovne eller moderne herdovne.

Bageriet står næsten intakt, som da det lukkede. Der trænger selvfølgelig til en del renovering af bygningerne, loftet og fyrrummet. Elinstallationen skal også efterses.
 
Vi har endnu ikke hørt fra Realdania/Underværker om hvilke krav der evt. stilles til foreningen i forbindelse med det beløb vi er udvalgt til at få.
 
Men vi ved, at noget af det første vi vil gøre, er at få et nyt tag. Det er trods alt vigtigt at der er tørt fra oven, hvis det indvendige skal blive ved at være intakt og bevares til et fremtidig bagerimuseum, der fortæller om "Brødets historie fra der var engang".

Da der ikke er et bagerimuseum på Fyn er det foreningens håb at der er mange som syntes det er en god ide' og måske har lyst
til at være en del af foreningen og hjælpe til. Vi kan selvfølgelig ikke føre projektet ud livet uden ildsjæle og frivillige, der har lyst til at hjælpe.
 
Vi er i øjeblikket 26 medlemmer og ønsker os mange flere :-). Det er jo vigtigy at bevare et stykke lokalt kulturhistorie i et smukt område af Fyn.
 
Det koster 100 kr. om året at være medlem.

Kunne du tænke dig at blive medlem kan det gøres ved at du sender en mail til oesterbybageri@outlook.dk eller skriver en besked på vores Facebook side Østerby Bageri Støtteforening.
Støtteforeningen Østerby Bageri Millinge er en nyoprettet forening, som har det formål at bevare bageriet og gøre det til et museum i lokalområdet.
 
Bageriet ligger på Assensvej i Millinge. Det blev i 1949 købt af Bagermester Regner Duus Hansen (1908-2006). Det lukkede i 1975.
 
Huset og bageriet ejes i dag af en datter af bageriet, Lise Gromsrud.
 
Levende museum
Bageriet har haft enkelte åbningsdage med succes og det er håbet at det kan blive til et levende museum med udgangspunkt i brødet. Det vil så blive det første bagerimuseum på Fyn.
 
Østerby Bageri har bevaret ovn fra 1912 og mange andre spændende ting fra "der var engang".
 
Bagerier i denne størelse findes næsten ikke i dag, da der bliver drevet bageri på en helt anden måde i dag. Førhen var der mange små landsbybagerier rundt omkring, blandt andet to i Millinge.
 
Vi har en facebookside "Østerby Bageri Støtteforening".
 
Vi er også igang med at søge støttet til projektet hos Realdania og der kan læses om det på undervaerker.dk
 
Støt et lokalt kulturprojekt
Støtteforeningen håber selvfølgelig på opbakning til dette projekt, da der jo er tale om et stykke kulturhistorie i lokalsamfundet.

Det koster 100 Kr. om året at være medlem.
 
Kontakt Lise Gromsrud på mail oesterbybageri@outlook.dk
 
eller på telefon:
Lise Gromsrud 6261 9571
Hanne Nielsen 40263499

Venlig Hilsen
Hanne Nielsen
Dæmningen 22
5672 Broby
tlf 4026 3499