Lokalrådet / Lokalrådet / Projekter / Syrensydfyn / Bevaring af syrenhegn

Bevaring af syrenhegn



Bevaring


De fleste syrenhegn er mindst 150 år gamle. Men mange er forsvundet på grund af den almindelige rydning af hegn. I dag er der brug for store marker og ikke læhegn.
Syrenhegn passes ligesom øvrige hegn med en hegnsklipper, der efterlader hegnene som høje smalle hække, med lidt grønt i toppen.
Hvordan blev stýrenhegn passet førhen ?
A. Syrenhegn blev oprindeligt kappet ned hvert syvende år

Da syrenhegnene blev plantet var der mangel på brændsel. Alt blev udnyttet og det galdt også syrenerne. Det var jo godt brændsel, især godt til komfurene som risbrænde. Hver gård delte sine hegn op i syv lige store dele og hvert syvende år blev hver del skåret ned. Det skete i januar eller februar måned og risene blev kortet ned til risbrænde med en økse.
B. Syrenhen blev udtyndet hver vinter

Brædsen var en vigtig ressource. Derfor var det en fast vintertjans for unge karle, der var ude at tjene på gårdene, hver vinter at udtynde hegn. Det skete i januar og februar måned, hvor der kunne køres på de frosne marker. Hegnet blev gået igennem, og alle grene og stammer tykkere end en arm, blev skåret ned og slæbt ind på marken. Så kunne de køres hjem og saves til brænde.
 
Projekter


De fleste syrenhegn er mindst 150 år gamle. Men mange er forsvundet på grund af den almindelige rydning af hegn. I dag er der brug for store marker og ikke læhegn. Syrenhegn passes ligesom øvrige hegn med en hegnsklipper, der efterlader hegnene som høje smalle hække, med lidt grønt i toppen.
Projektet Syrensydfyn har i februar 2017 begyndt en særlig demonstrations-pleje af syrenhegnet ved Grubbe Mølle. Det er sket for at undersøge og vise, hvordan den bedste pleje af syrenhegn skal ske.

Demonstrationsprojektet består ag følgende tre plejemetoder:

1. Kommunal hegnsklipning
Traditionel hegnsklipning, hvor hegn sideklippes med traktorklipper. For syrenhegn betyder det, at de skud der bærer blomster fjernes og hegnet bærer kun blomster i toppen.
2. Udtynding i vintertiden
Brænde var en vigtig ressource. Derfor var det en fast vintertjans for unge karle, der var ude at tjene på gårdene, hver vinter at udtynde hegn. Det skete i januar og februar måned, hvor der kunne køres på de frosne marker. Hegnet blev gået igennem, og alle grene og stammer tykkere end en arm, blev skåret ned og slæbt ind på marken. Så kunne de køres hjem og saves til brænde
3. Nedskæring hvert syvende år
Da syrenhegnene blev plantet var der mangel på brændsel. Alt blev udnyttet og det omfattede også syrenerne. Det var jo godt brændsel, især godt til komfurerne som risbrænde. Hver gård delte sine hegn op i syv lige store dele og hvert syvende år blev hver del skåret ned. Det skete i januar eller februar måned og risene blev kortet ned til risbrænde med en økse.